Microsoft vil skyde milliarder i selskabet bag populær AI-tjeneste

Et beløb på 10 mia. dollars – svarende til i overkanten af 69 mia. kr. – overvejer Microsoft at investere i OpenAI, der blandt andet står bag de AI-baserede tjenester Chat GPT og Dall-E, skriver erhvervsmediet Bloomberg.
Dermed vil Microsoft øge sin investering i OpenAI, som man allerede har skudt 1 mia. dollar.
Parterne afviser at kommentere forhandlinger, men ifølge Bloomberg har de stået på i flere måneder.
Handlen skulle fastsætte OpenAI til en værdi på 29 mia. dollar, hvilket svarer til 200 mia. kr. Microsoft arbejder allerede på at integrere ChatGPT i selskabets søgetjeneste Bing.