
USA har iført sig førertrøjen, når det kommer til udvikling af kunstig intelligens, mens Kina har lanceret ambitiøse planer for at indhente amerikanernes forspring. Haltende efter kommer Europa, men EU har til gengæld markeret ved at tage databeskyttelse alvorligt.
Kombineret med et handelspolitisk incitament kan det inspirere til en tredje vej inden for udviklingen af kunstig intelligens, skriver adm. direktør for SAP Danmark Jørn Jacobsen, i en kronik i Børsen.
"Europa må nødvendigvis bygge på en folkelig opbakning til at udnytte data i menneskehedens interesse både på markedet og i den offentlige sektor. Nye teknologier som f.eks. AI handler om at være innovativ og udvikle nye forretningsmodeller, og det er langt vigtigere end teknologien i sig selv. Formålet med teknologianvendelsen skal stå øverst på dagsordenen," skriver Jørn Jacobsen i Børsen.
Han peger på, at Europas værdigrundlag og juridiske standarder kan spille en rolle i at udvikle teknologien, så digitaliseringen kommer hele samfundet til gode.
Ny rapport: Politikerne ved intet om robotter og kunstig intelligens