ITWatch

HP Enterprise faldt trods opjustering

HP Enterprise har opjusteret sine forventninger til 2021. "Det overordnede klima for efterspørgslen forbedres," siger topchef.

Foto: HP Enterprise/PR

It-konsulenten HP Enterprise, som i sin tid blev skilt ud af computerproducenten HP, opjusterede tirsdag aften sine forventninger. Alligevel faldt aktien med 1,5 pct., idet den nye prognose – især for tredje kvartal – var lidt lunken i forhold til forventningerne på Wall Street.

HP Enterprise regner nu med en justeret indtjening per aktie for hele regnskabsåret mellem 1,82 og 1,94 dollar mod førhen 1,70-1,88 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News på forhånd havde regnet med 1,84 dollar.

For det igangværende tredje kvartal ses indtjeningen lande mellem 38 og 44 cent, og midtpunktet af det interval ligger under konsensus på 43 cent.

"Det overordnede klima for efterspørgslen forbedres, og vi ser vejgreb på tværs af vores produktportefølje," udtaler topchef i HP Enterpise, Tarek Robbiati, i regnskabet.

It-konsulenten oplevede i sit andet kvartal en stigning i omsætningen på 11 pct. til 6,70 mia. dollar mod ventede 6,61 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 46 cent, sammenlignet med 27 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 42 cent, ifølge Bloomberg News.

HPE skifter ud på direktørposten

HP Enterprise opjusterer forventningerne  

Mere fra ITWatch

Fintech-selskab opkøber lønsystem

Ageras Group, der tidligere har købt selskaber som Billy og Tellow, har endnu en gang opkøbt en virksomhed, der har fokus på it-løsninger til SMV'er.

Nokia Danmark holder kursen

Det går stille og roligt derudaf for Nokias danske afdeling, der i 2020 klarede sig stort set som i 2019, dog med en lille tilbagegang. Det viser selskabets nyligt aflagte regnskab.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs