ITWatch

Netcompany afbryder forhandlinger med opkøbsemne

Det var ikke muligt at blive enige om prisen, så derfor har Netcompany nu stoppet forhandlingerne med det selskab, som Netcompany ønskede at opkøbe.

PR/Netcompany
Foto: PR/Netcompany

Netcompany kommer i denne omgang ikke til at opkøbe det firma, som det danske selskab for en måneds tid siden oplyste, at det lå i forhandlinger med.

Det fortæller Netcompany i en meddelelse til fondsbørsen tirsdag aften.

"Efter due diligence har parterne ikke været i stand til at nå til enighed om en endelig pris, og forhandlingerne er derfor stoppet, og hensigtserklæringen er afsluttet," skriver Netcompany i meddelelsen.

Trods de afbrudte forhandlinger fortsætter Netcompany ifølge meddelelsen med at have en strategi om at vokse i nye markeder via opkøb.

Tilbage i starten af februar, hvor Netcompany oplyste om forhandlingerne, fremgik det ikke, hvilket fima det lå i forhandlinger med. Det blev kun oplyst, at firmaet lå i Finland, Sverige eller Holland, som er tre lande, Netcompany gerne vil udvide til.

Hvis Netcompany var endt med at opkøbe firmaet, ville en endelig overtagelse forventeligt have fundet sted i andet kvartal af 2019.

Netcompany regnede med, at opkøbet ville øge selskabets omsætning og justerede driftsindtjening (EBITA) i 2019, men at driftsmarginen omvendt ville blive svækket.

/ritzau/FINANS

Manden bag Netcompany kender samfundets bagside fra opvæksten

Netcompany er i mål til tiden med storstilet inddrivelsessystem

Netcompany skal på jagt efter en ny bestyrelsesformand

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger