ITWatch

Globeteam sikrer nyt udbud for trecifret millionbeløb

Det bliver it-konsulenthuset Globeteam, som skal bistå Danmarks Miljøportal i rykket mod cloud. Konsulenthuset har netop sikret sig rammeaftalen, som dækker over 21 systemer og 100.000 brugere.

Kristian Lykke (th) fra Globeteam underskriver kontrakten sammen med Nils Høgsted fra Danmarks Miljøportal. | Foto: PR/Globeteam

Det danske it-konsulenthus Globeteam skal over de kommende 48 måneder understøtte Danmarks Miljøportals implementering af en "cloud first"-strategi - en rammeaftale, der samlet set repræsenterer en værdi på 100 mio. kr.

Det meddeler Globeteam i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at Globeteam over de de næste to år skal yde konsulentbistand til udvikling, vedligeholdelse, support og videreudvikling af Danmarks Miljøportals it-systemer, og fra Danmarks Miljøportals side er der store forventninger til samarbejdet, som ifølge organisationen udgjorde det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

"Danmarks Miljøportal ser frem til, at vi i samarbejde med Globeteam skal accelerere implementeringen af vores Cloud First-strategi, således at vi kan realisere vores mål om at reducere udviklingsomkostninger og udviklingstid med 30 pct. og reducere vores drift og vedligeholdelsesomkostninger med fem pct.," siger sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal, Nils Høgsted i meddelelsen.

Aftalen betyder blandt andet, at Globeteam forpligtiger sig til at tilbyde et fast tilknyttet konsulenthold til udførelse af opgaverne under hele projektet, som dækker over 21 systemer og 100.000 brugere.

Hos Globeteam ser man frem til opgaven.

"Vi vil sammen med Danmarks Miljøportal videreudvikle deres status som en af de absolutte frontløbere inden for digitalisering i offentligt regi. Det store konsulentteam, der skal varetage det daglige arbejde, er alle stærkt engagerede og vil ydmyge, dedikerede og stolte gøre alt for at indfri forventninger og krav," lyder det fra Kristian Lykke, partner i Globeteam og ansvarlig for indgåelse af rammeaftaler, i pressemeddelelsen.

I alt blev der i 2016 foretaget 25 mia. transkaktioner på Danmarks Miljøportal, som i perioden betjente godt fire mio. besøgende. 

Leverandør af omstridt it-projekt: Systemet var større, end vi regnede med 

"Selvfølgelig er der fortsat usikkerhed til stede" 

Konsulenthus venter dobbelt vækst efter rekordår 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs