It-forhandleren Dustin vil sælge hardware i eget navn

It-forhandleren Dustin satser på salg af egne produktserier til kunderne. Marginerne er bedre, lyder det fra direktør.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Hidtil har it-forhandleren Dustin været kendt for at sælge et bredt sortiment af forskellige producenters hardware- og software-løsninger, men fremover får selskabet produkter på hylderne i Dustins eget navn. Det skriver Computerworld.

Det drejer sig om produkter inden for fem kategorier – mobilaccessories, usb-tilbehør, kabler, tasker og led-lamper.

"Vi har i dag kompetencen og ekspertisen til at sikre kvaliteten igennem hele værdikæden. Samtidig er marginerne på disse produkter meget bedre end andre produkter, som vi fører," siger adm. direktør Georgi Ganev til Computersweden.

Dustin-chefen forventer, at forhandleren inden for nogle år vil omsætte for 400 mio. svenske kr. (312 mio. kr.) på selskabets egne produktserier, hvilket ifølge Computerwrold svarer til fem pct. af Dustins samlede omsætning.

I seneste regnskabsår kom Dustin ud med en bruttofortjeneste på 94 mio. kr. Resultat efter skat lød på 23 mio. kr.

Kinesisk investor skyder penge i dansk robot-firma 

Dansk forhandler af brugt it-udstyr i tæt parløb med Lenovo 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også