Kinesisk covid-19-chok gør det svært for virksomheder
Rekordventetider for Apples smartphone-modeller i USA på op til 37 dage betyder, at leveringerne muligvis ikke vil blive foretaget før jul. Forsinkelserne understreger de nuværende problemer i den globale forsyningskæde.
Det skriver Financial Times.
Apples største produktionslager i Zhengzhou, der laver omkring en tredjedel af verdens iPhones, er plaget af uro blandt medarbejderne og covid-19 nedlukninger.
Kina oplever lige nu nogle af de største protester i flere årtier og et stigende antal smittetilfælde af covid-19.
Reaktionen fra Beijing er sandsynligvis at genåbne samfundet og økonomien fra restriktioner tidligere end andet kvartal i 2023, som ellers har været forventningen, skriver Financial Times.
En lav smitteimmunitet og vaccinationsrate kan dog medføre et større smitteudbrud ved genåbningen.
Tæt på en tredjedel af Kinas befolkning er ansat i produktionssektoren, og en stor stigning i smittetallene kan medføre store problemer i den globale forsyningskæde.
To måneders nedlukning i Shanghai tidligere i år førte til flere måneders krise i de globale forsyningskæder.
Situationen afspejler at verdens produktionskæder i høj grad er afhængige af situationen i Kina.
Apple faldt på Kina-uro i rødt marked på cyber monday
Apple indikeres lavere efter iPhone-produktionsbekymringer
Apples iPhone-production fra Zhengzhou-fabrik rygtes længere ned