
Den amerikanske producent af computere og printere HP steg 0,3 pct. i tirsdagens eftermarked i USA, da koncernen i forlængelse af sine kvartalstal har løftet bunden af sin prognose.
HP venter nu et justeret overskud intervallet mellem 4,24 og 4,38 dollar per aktie mod tidligere et resultat mellem 4,18 og 4,38 dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet en overskud på 4,26 dollar per aktie, ifølge et estimat fra Bloomberg News.
Andet kvartal var samtidig bedre end ventet, HP’s justerede overskud per aktie endte i 1,08 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 1,05 dollar. Omsætningen steg sideløbende med knap 4 pct. til 16,50 mia. dollar mod ventede 16,14 mia. dollar.
”Samlet voksede vores nøgle-vækstforretninger tocifret og drev 5,6 mia. dollar i omsætning i første halvdel af året. Vores konsistente præstation i forhold til et ustabilt makromiljø giver os tillid til vores planer om at opbygge en stærkere HP, udtaler Enrique Lores, topchef i koncernen, i regnskabet.
På indtægtssiden var det især computersalget som løftede, da det voksede 9, pct. til 11,50 mia. dollar mod spåede 11,20 mia. dollar, fordi virksomhederne havde stor appetit på indkøb, mens salget i printerdivisionen på 4,96 mia. dollar kun var en my over estimatet på 4,95 mia. dollar.
Væksten i perioden blegner dog noget i forhold til konkurrenten Dell, som sidste fredag kunne fortælle om en fremgang på 16 pct., men HP oplevede da også et fald i salget til forbrugere på samlet set 6 pct. i sit kvartal.
Dell løftet af solid efterspørgsel og trods komponentmangel
Østrigere vil sælge genanvendte telefoner og computere på det danske marked
Mere fra ITWatch
Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år
Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.