ITWatch

Dell løftet af solid efterspørgsel og trods komponentmangel

Årets første kvartal har budt på øget efterspørgsel blandt erhvervskunderne hos Dell. Virksomhederne investerer samtidig i netværk.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Den amerikanske computerproducent Dell regnskab for første kvartal vidnede om tiltagende efterspørgsel fra erhvervskunderne, der igen skifter computere ud hos de ansatte, og som igen investerer i deres netværk.

Fremgangen i perioden kom på trods af frygt for, at også den amerikanske computerproducent som andre hardwareleverandører ville være ramt af forstyrrelserne i de globale forsyningskæder.

”Vi er bygget til at overpræstere på tværs af forretningen på en balanceret og konsekvent måde,” udtaler driftsdirektør Jeff Clarke, i regnskabet.

Dell oplevede perioden en stigning i omsætningen på 16 pct. til 26,12 mia. dollar mod ventede 25,00 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 1,84 dollar, sammenlignet med 1,35 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,40 dollar, ifølge Bloomberg News.

Fremgangen i salget var drevet af en vækst inden for Client Solutions på 17 pct. til 15,59 mia. dollar mod spåede 15,34 mia. dollar, mens Infrastructur Solutions vandt frem med 16 pct. til 9,29 mia. dollar mod ventede 8,46 mia. dollar.

”Dell leverede godt trods oplevelser med modvind i relation til komponenter og logistikomkostninger samt en forhøjet ordrebog,” kommenterer finanshuset Barclays ifølge Bloomberg News.

Den holdning istemmes fra analysehuset Raymond James.

”Den største overraskelse kom fra Dells evne til at overkomme udfordringerne i forsyningskæden med et løft til salg og bruttomarginen som følge.”

I første kvartal landede det justerede driftsresultat, EBITDA, på 2,38 mia. dollar mod ventede 2,57 mia. dollar, mens det justerede nettoresultat blev på 1,43 mia. dollar mod en forventning om 1,11 mia. dollar.

Aktien i Dell er faldet med 11,7 pct. i 2022.

Vodafone løftes af storaktionær

Det er gode tider at sælge computere i – bare ikke for Lenovo og HP

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs