ITWatch

Medie: Apple var i dialog med Nissan om selvkørende biler

Endnu en forhandling melllem et bilmærke og Apple om selvkørende biler er gået i vasken, skriver Financial Times.

Foto: MLADEN ANTONOV/AFP / AFP

Apple henvendte sig til Nissan om selvkørende bilprojekt. Forhandlingerne gik dog i vasken efter uenigheder om branding.

Det skriver Financial Times.

Apple var i forhandling med den japanske bilproducent Nissan om sit hemmelige projekt om at fremstille selvkørende biler, fortæller kilder til avisen.

Forhandlingerne var dog korte og nåede ikke langt op i hierarkiet, før uenigheder om bilernes branding standsede dialogen.

En kilde oplyser til avisen, at Apple ønskede, at bilerne bar Apples mærke frem for Nissans.

Apple har af samme årsag været i dialog med sydkoreanske Hyundai og Kia, der - ligesom med Nissan - ikke har resulteret i en endelig aftale.

Det understreger ifølge Financial Times de udfordringer, som Apple står over for i jagten på en samarbejdspartner til iPhone-producentens Project Titan.

Nissans topchef Makoto Uchida understregede onsdag, at bilproducenten er interesseret i at samarbejde med tech-selskaber, hvilket efterfølgende sendte bilaktien op med 5,6 pct.

Apple har ikke ønsket at kommentere rygterne over for Financial Times, mens Nissans driftsdirektør, Ashwani Gupta, fortæller, at Nissan ikke er i dialog med techselskabet.

Apple i samarbejde med TSMC om ultra-avancerede skærme

EU overvejer at tvinge "big tech" til at betale for nyheder 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs