ITWatch

Micron i 20-årig top efter opjustering

Amerikanske Micron stiger på børsen efter at have fremlagt positive forventninger til første kvartal.

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske chipproducent Micron Technology stiger tirsdag til sit højeste niveau i 20 år, da koncernens prognose for første kvartal er blevet opjusteret.

Koncernen regner med en omsætning i intervallet 5,70 til 5,75 mia. dollar, mens det justerede resultat per aktie ses lande i rummet 69 til 73 cent. Tidligere lød forventningen på en omsætning på 5,40 mia. dollar og en indtjening per aktie mellem 32 og 46 cent.

På begge parametre var det også en del bedre end ventet, da analytikerne på Wall Street ifølge Bloomberg News regner med en omsætning på 5,25 mia. dollar og en en justeret indtjening per aktie på 51 cent.

Aktien stiger efter opjusteringen med 5,6 pct. til 67,68 dollar, og man skal tilbage til juni 2000 for at finde et højere niveau, da aktien ramte sin rekord i 90,81 dollar.

Med stigningen tirsdag ligger Microns aktie med den tredje største stigning i S&P 500-indekset.

Micron falder på børsen efter prognoseskuffelse

Chipproducent i kurshop efter solidt første kvartal

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger