ITWatch

Intel overrasker med omsætning – men chipudmelding skuffer stort

Chipkæmpen bliver sendt ned på aktiemarkedet efter udmelding om forsinkelse.

Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030

Chipkæmpen Intel siger torsdag, at selskabets nye 7-nanometer chip bliver forsinket.

Det sker i selskabets regnskab for andet kvartal af 2020, der er offentliggjort efter amerikansk børslukketid, og det huer på ingen måde investorerne, som i eftermarkedet sender Intel-aktien ned med hele 9,3 pct.

Intels nye chip, der har en såkaldt 7-nanometer proces, bliver nu omkring 12 måneder forsinket i forhold til selskabets oprindelige målsætning for, hvornår chippen skulle være på markedet, skriver Bloomberg News.

Intel meddeler i regnskabet, at chippen er klar i slutningen af 2022 eller tidligt i 2023.

For andet kvartal af 2020 kan Intel fremvise en omsætning på 19,73 mia. dollar. Det er en stigning på 20 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Til sammenligning havde analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News set omsætningen lande på 18,54 mia. dollar i kvartalet.

Den justerede indtjening per aktie lød for perioden på 1,23 dollar mod 1,06 dollar i andet kvartal af 2019.

Med torsdagens regnskab sætter chipproducenten også ord på forventningerne til tredje kvartal og til helåret.

Intel ser i tredje kvartal omsætningen lande på omkring 18,2 mia. dollar og venter en justeret indtjening per aktie på omkring 1,10 dollar.

For hele 2020 venter selskabet en omsætning på 75 mia. dollar og en justeret indtjening per aktie på 4,85 dollar.

Intel oplyser i sit regnskab, at selskabet accelerer sin overgang til 10-nm produkter i år.

Nvidia og Intel sænket til "ligevægt" af Morgan Stanley

Derfor er en ny chipfabrik i USA en kniv i Huaweis bløde kød

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger