ITWatch

JPMorgan sænker kursmålet på Apple grundet "ny normal"

Lukkede butikker vil koste indtjening hos Apple, lyder det fra JPMorgan.

Foto: Carlos Jasso/REUTERS / X03028

Den amerikanske storbank JPMorgan Chase har sænket sit kursmål for aktien i Apple, da den "nye normal" med lukkede forretninger vil have kostet på indtjeningen.

"Den nye normal med lukkede forretninger og social distance har ramt Apples evne til at drive forretningerne," fastslår analytiker Sanik Chatterjee, ifølge Bloomberg News, og sænker kursmålet fra 350 til 335 dollar per aktie.

Chatterjee forventer en "skarp stigning i online volumenerne", men det vil ikke være nok til at kompensere for tilbagegangen i salget i de fysiske butikker.

JPMorgan spå, at Apple vil kunne genoptage normale aktiviteter i de fysiske forretninger i tredje kvartal i år, og samtidig ventes den imødesete lancering af den første 5G-iPhone udskudt med et til to måneder.

Kursmålet for Apples aktie går onsdag dog også den anden vej hos finanshuset Piper Sandler, som løfter sit bud fra 260 til 300 dollar per aktie, fordi især de unge er vilde med den nyeste iPhone-model, mens Apple Watch også er den mest populære model blandt smartwatches.

Piper Sandler foretager jævnligt rundspørger hos forbrugerne, og denne gang fortalte 85 pct. af de adspurgte, at de har en iPhone - det højeste niveau nogensinde i bankens undersøgelse.

"Det er et tegn på, at Apples plads som et dominerende elektronik-varemærke er ganske godt intakt."

Apples aktie stiger onsdag med 1,7 pct. til 263,93 dollar.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger