Antallet af billeder fordoblet på fem år - men kameraindustrien lider
Selvom antallet af billeder, der bliver taget på verdensplan, ifølge tal fra statistikbanken Statista er fordoblet fra 660 milliarder fotos til 1200 milliarder på fem år, kæmper kameraindustrien alligevel. Det skriver Børsen.
I alt 85 pct. alle fotos bliver i dag taget med en smartphone, mens kun 10 pct. fanges med et traditionelt kamera. De sidste fem pct. klarer en tablet. I øjeblikket sidder Apple på ca. 19,2 pct. af markedsandelen, Samsung 18,4 pct. og Huawei 10,2 pct, fremgår det.
Mobiltelefonen har således for manges vedkomne forlængst erstattet det traditionelle kamera, og det har skudt kameraproducenternes salg i sænk - særligt de såkaldte små kompaktkameraer er ramt.
"Kameraproducenterne har fået det enormt svært, efter smartphone-producenterne har gjort deres indtog på kameramarkedet. I takt med at kameraerne på telefonerne bliver bedre, bliver det sværere og sværere for folk at se, hvorfor de skal slæbe rundt på et tungt og dyrt kamera, når de har telefonen i lommen," udtaler John G. Pedersen, der er teknologiekspert og driver den uafhængige side Meremobil.dk, til mediet.
Canon Danmark lander stort underskud
Kameraproducent fastholder omsætning mens bundlinjen falder
Samsungs nye smartphone kan tage 960 billeder i sekundet
Med iPhone X viser Apple igen sin sans for teknologisk timing