Selskab skal vokse 50 pct. på genbrug af elektronik
Danske Tier 1 Asset med base i Allerød vokser hastigt disse år på sin niche med at skaffe store virksomheder af med deres brugte it-udstyr.
Overfor Dagbladet Børsen fortæller ejer og direktør Peter Hemicke, at omsætningen kommer til at vokse hastigt de kommende år.
"Vi omsætter i dag for over 100 mio. kr. Væksten i år ventes at blive 50 pct., og om fire år skal vi være på en halv mia. kr. Mindre vil da være ok, men vi når det. Vi er 80 medarbejdere i dag, og til den tid vil vi være 250," siger han.
Tier1 Asset arbejder med at genbruge brug elektronik. Selskabet aftager brugt udstyr fra store firmaer som BMW, Vodafone og Danske Bank med en garanti for, at eksempelvis computerne transporteres sikkert og tømmes for alle data, så personfølsomme oplysninger ikke kommer i uvedkommende hænder.
Ifølge Peter Hemicke håndterer Tier 1 Asset 250.000 enheder årligt, og sælger det såkaldte refurbished - genbrugte - udstyr på eksempelvis Wupti og Amazon.
Dansk selskab skal levere genbrugte computere til international distributør
Dansk it-virksomhed skaber profit og grøn profil på brugt it-udstyr