Ankomsten af 5G vil give kinesisk teknologi luft under vingerne og mulighed for at udfordre markedsledere som Apple og Samsung, forudser den amerikanske chipproducent Qualcomm.
Det skriver Financial Times.
Amerikanske politikere har længe set transitionen til næste generation af trådløs teknologi som en test af både USA's nationale sikkerhed og konkurrencedygtighed.
Ifølge Qualcomms topchef, Steve Mollenkopf, skifter teknologien meget hurtigere end ved transitionen til 4G for omkring ti år tiden, og det er ikke nødvendigvis til USA's fordel.
Den store forskel denne gang er nemlig Kina, som står til at være klar med 5G allerede i 2019.
"Det der historisk set sker, når man har store "G"-transitioner er, at strukturen på industrien ændrer sig. Før lanceringen af 4G diskuterede vi Motorola og Nokia og Blackberry," siger Mollenkopf til Financial Times.
I dag er de gamle giganter falmet, og det samme kan ske for nuværende markedsledere som Apple og Samsung efter udbredelsen af 5G.
Mens Apple og Samsung stadig udgør nogle af Qualcomms største kunder, kom næsten to tredjedele af Qualcomms omsætning sidste år fra chipforbrugere og immaterialrettigheder i Kina.
/ritzau/FINANS
ZTE indgår aftale med USA om bøde
Kinesisk smartphonegigant vil ind på det danske marked
Storleverandør til Apple vil skære 1500 stillinger alene i Californien