ITWatch

Nordjysk leverandør indgår aftale med Intel

Den amerikanske hardwareproducent Intel, som blandt andet leverer processorer til datacenterindustrien, indgår ny samarbejdsaftale med nordjysk leverandør af vandkølingsteknologi til computere og it-hardware.

PR/Asetek
adm. direktør og grundlægger af Asetek. André Sloth Eriksen. Foto: PR/Asetek

Den nordjyske leverandør af vandkølingsteknologi Asetek har netop fået en ny fjer til hatten. Selskabet har indgået en samarbejdsaftale med den amerikanske hardwareproducent Intel, som betyder, at Asetek på sigt skal levere kølingsteknologi til selskabets teknologi. Aftalen vil samtidig åbne døre i den stadigt voksende datacenterindustri.

Det fortæller Aseteks adm. direktør, André Sloth Eriksen, i en meddelelse.

"Aftalen er betydningsfuld for Intel og en milepæl for Asetek. Den bliver signifikant for vores virksomhed i den kommende tid i forhold til vores forventede fortsatte ekspansion også på datacenterområdet. Også på dette vækstprægede marked arbejder vi intenst i disse år på at skabe en forretning mindst lige så lønsom, som vi allerede oplever på PC-området," siger han i meddelelsen.

Asetek har i dag aftaler med en lang række producenter, som benytter Intels processorer. Både i forhold til eksisterende og kommende kunder vil den nye samarbejdsaftale få betydning, lyder det fra Asetek.

"Når Intel nu med aftalens indgåelse tilkendegiver også selv at ville benytte Asetek-teknologi i egne produkter - og specielt på det nye datacenterområde – så giver det naturligvis forventning om en betydelig direkte effekt i form af ekstra omsætning for Asetek, uden at vi endnu kan sætte kroner og ører på," lyder det fra André Sloth Eriksen som fortsætter:

"Derudover er aftalens indgåelse et tydeligt signal til de af verdens dominerende producenter, der netop stort set alle sammen benytter Intel-processorer, men ind til nu har tøvet med at lade Aseteks energibesparende teknologi blive en del af deres egen," forklarer Asetek-direktøren.

Her er de danske aktier ATP valgte til og fra i 2017

Gamingcomputere på overarbejde skaber vækst hos dansk underleverandør

Der er penge i vandkøling til computerindustrien

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger