ITWatch

IBM-aktien falder efter skuffende første kvartal

IBM oplevede omsætningsfremgang i første kvartal af 2108, men måtte se bundlinjen gå tilbage.

/ritzau/AP/Mark Lenihan
Foto: /ritzau/AP/Mark Lenihan

Aktien i den amerikanske teknologigigant IBM faldt 5,7 pct. i eftermarkedet tirsdag aften efter selskabets regnskab for første kvartal, der blev offentliggjort efter børslukketid.

Regnskabet viste ellers et bedre salg og et større justeret overskud end ventet, men investorerne hæftede sig et fald i selskabets bruttomarginal og en lidt skuffende prognose for hele året.

Den justerede bruttomargin faldt til 43,7 pct. fra 44,5 pct. i samme periode sidste år, men ifølge selskabet skyldes faldet primært "signifikante" engangsforhold.

På en telekonference med analytikere sagde finansdirektør i IBM James Kavanaugh, at selskabet gennemførte besparelser og tog en udgift på 610 mio. dollar i kvartalet - uden at give nærmere detaljer, skriver Reuters.

"Marginerne var noget under forventningerne," konstaterer analytiker Lou Miscioscia fra Pivotal Research ifølge nyhedsbureauet.

IBM meddelte endvidere, at det forsat ser et justeret resultat per aktie for hele året på mindst 13,80 dollar, mens analytikerne ifølge Thomson Reuters på forhånd havde estimeret 13,83 dollar.

Omsætningen landede i første kvartal på 19,07 mia. dollar, hvilket er 5 pct. mere end i samme periode året før.

Nettoresultatet faldt imidlertid til 1,68 mia. dollar fra 1,75 mia. dollar. Det justerede overskud per aktie landede på 2,45 dollar mod ventet 2,42 dollar.

/ritzau/FINANS

IBM-rapport: Menneskelige fejl skyld i flest cyberangreb

Mærsk og IBM får grønt lys til blockchain-satsning af EU

IBM-profil skal sikre dansk leverandør af telehardware europæisk succes

NNIT-formand i ny bestyrelse

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger