ITWatch

Snart kan dine Android-produkter svare dig - på dansk

Stemmestyringsteknologien Google Assistant kan inden for de kommende måneder forstå og snakke dansk.

/ritzau/AP/Matt Rourke
Foto: /ritzau/AP/Matt Rourke

Inden for de kommende måneder vil produkter med Googles android-styresystem kunne forstå, hvad du siger, når du taler dansk - og svare dig.

Tjenesten Google Assistant, der er en stemmestyret assistent på linje med Apples Siri, vil nemlig ved udgangen af 2018 kunne forstå og tale 30 sprog.

Det skriver det amerikanske teknologimagasin The Verge.

Dansk er et af flere sprog, som vil komme inden for de næste par måneder.

Googles produkterleder for Assistant, Nick Fox, siger til mediet, at selskabet ikke planlægger at stoppe ved 30 sprog. Det er dog et punkt, hvor Nick Fox synes, at tjenesten "virkelig er blevet global".

Med opdateringen af systemet vil assistenten kunne registrere, hvilket sprog du snakker. Lige nu kan den kun forstå og svare det sprog, som du har indstillet dit Android-produkt til at gøre brug af. Tjenesten blev introduceret sidste år.

I starten kunne Google Assistant kun engelsk, men siden har den også lært fransk, tysk, italiensk, japansk, koreansk, spansk og brasiliansk portugisisk.

Ifølge The Verge har sprogfærdighederne været et af de områder, hvor Google Assistant har været bag Apples pendant, Siri. Den forstår og taler 20 sprog.

Med udvidelsen af tjenestens sprogfærdigheder vil den kunne snakke med 95 procent af Android-brugerne.

/ritzau/

Dansk spil udråber sig til verdens mest downloadede sidste år

Google-ejere runder 100 milliarder dollar i reklamesalg

Forsiden lige nu

Apple taber til Qualcomm i Kina

Apple har tabt en sag til den amerikanske chipproducent Qualcomm i Kina, hvor en domstol har forbudt markedsføringen af syv iPhone-modeller. Det skriver Bloomberg News.

Simcorp henter ny CTO fra Microsoft

It-virksomheden Simcorp har ansat ny CTO, der får en central rolle i selskabets cloud-strategi. Den nye mand på posten kommer fra en lignende stilling i Microsoft.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger