Apple ramt af skepsis fra Nomura - nedjusteres til neutral

Nomura Instinet vurderer, at markedet allerede har indregnet hele værdien af den nye Iphone X.
Af /ritzau/FINANS

Apple må for første gang siden juni se en af de væsentlige børshuse pille aktien af købslisten og i stedet hæfte anbefalingen "neutral" på papiret.

Det er Nomura Instinet, der er blevet mere lunken over Apple, blandt andet med henvisning til at markedet allerede har indregnet hele værdien af den nye Iphone X i aktiekursen.

Med nedjusteringen er Nomura et af blot otte finanshuse, der har en neutral anbefaling af Apple. I alt 36 børshuse anbefaler "køb" af Apple i stærkere eller mildere grad, mens ingen børshuse har en salgsanbefaling, viser data fra Bloomberg.

Aktien i Apple falder tirsdag med 0,9 pct. på formarkedet til 174,79 dollar. Mandag satte Apple lukkerekord i 176,42 dollar.

/ritzau/FINANS

Apple og Irland har indgået aftale om skattebetaling

Apples telefoner er lavet af kinesiske børn 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Magnus Møller

Ib Kunøe forlader formandsposten i Atea