ITWatch

Dansk firma skal hjælpe USA's militær i kamp mod droner

Danske Weibel Scientific har solgt USA radarer til dronebekæmpelse. Handlen indbringer trecifret millionbeløb.

Foto: PR/Weibel Scientific

Den danske ingeniørvirksomhed Weibel Scientific har vundet en kontrakt om levering af tre særlige radarsystemer til det amerikanske militær.

Kontrakten indbringer den Allerød-baserede virksomhed et trecifret millionbeløb. Den administrerende direktør, Peder R. Pedersen, vil dog ikke nærmere ind på beløbet.

"Men det er en stor og vigtig kontrakt for os. Det er første del af en ordre, der giver os mulighed for at sælge for langt over en mia. kr.," siger han.

Radarerne skal USA bruge til at teste og kvalificere sine våbensystemer.

Især skal de danske sporingsradarer gøre amerikanernes våben i stand til at bekæmpe sværme af droner, som en fjende måtte sende mod de amerikanske styrker.

"Dronesværme er i øjeblikket det nye farlige, som virkelig er noget, man går op i i USA. Og her er vores radarer super velegnede."

"Vi har en unik teknologi, der både kan adskille droner i hastighed og i afstand. Så på den måde er vores produkt særlig velegnet til den her dronebekæmpelse," siger Peder R. Pedersen.

Ud over Weibel Scientific indgår den amerikanske forsvarsgigant Lockheed Martin også i handlen som det formelle bindeled mellem den danske virksomhed og USA.

Lockheed Martin har i dansk kontekst især været i vælten som leverandør af de nye F-35-kampfly.

Henrik Lundstein, direktør for Kampflyprogrammet under Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, ser derfor også en klar sammenhæng mellem valget af kampfly og kontrakten til Weibel.

"Valget af F-35 som Danmarks kommende kampfly sætter en ny ramme for industrisamarbejde mellem danske og amerikanske virksomheder. Et strategisk samarbejde, der rækker ud over F-35." 

"Det er kontrakten mellem Weibel Scientific og Lockheed Martin et glimrende eksempel på," siger han i en pressemeddelelse.

Også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser radarkontrakten som et spinoff på aftalen om kampfly.

"Jeg er meget tilfreds med, at samarbejdet på tværs af Atlanten er intensiveret efter Danmarks beslutning om at anskaffe F-35," siger han i en pressemeddelelse.

Weibel Scientific beskæftiger i dag mere end 100 medarbejdere. Virksomheden forventer at ansætte 10 procent flere ingeniører som følge af den nye kontrakt med det amerikanske forsvar.

/ritzau/

Stigende våbenbudgetter smitter positivt af på bundlinjen hos Terma 

F-35 jagerfly giver Termas bundlinje en flot landing 

Systematic høster nu frugterne af langsigtet strategi 

Teracom presses på tv-fronten og satser på kritisk infrastruktur 

Mere fra ITWatch

Ny direktør vil ikke have ret bare fordi hun er chef: "Det bedste argument bør vinde"

Efter små tre år i Microsoft Danmark vinker Anne Marie Kindberg farvel for i stedet at blive kommerciel direktør hos fintech-virksomheden Lunar fra 1. februar. De første dage skal hun formentlig lytte lidt mere, end hun skal tale, og så ser hun frem til at blive en del af en virksomhed, der ifølge hende kommer til at revolutionere bankbranchen, som vi kender den.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs