ITWatch

Activision udskyder næste Call of Duty-spil efter Vanguard-skuffelse

Spiludvikleren Activision har besluttet sig for at vente med lanceringen af næste udgave af spilserien Call of Duty.

Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Activision Blizzard vil udskyde den næste udgave i spilserien Call of Duty til næste år, efter at det seneste spil i serien skuffede.

Det har skabt bekymringer for, at Activision Blizzard har været forhastede i udgivelsen af nye Call of Duty-spil, fortæller kilder til Bloomberg News.

Med udskydelsen er det første gang i knap 20 år, at der ikke kommer et nyt Call of Duty inden for et års mellemrum.

I stedet vil spilproducenten fokusere på andre spiludgivelser. Det Call of Duty-spil, der var planlagt til efteråret, vil få yderligere nyt indhold, og der vil dertil blive andet på et nyt og gratis onlinespil næste år, fortæller kilderne.

"Vi har en række spændende premium og gratis Call of Duty-oplevelser på tegnebrættet i år, næste år og frem," skriver en talsperson fra Activision Blizzard til Bloomberg.

"Vi ser frem til at dele flere detaljer, når tiden er til det," lyder det videre.

Lanceringsudskydelsen har ifølge kilderne ikke noget med Microsofts forestående opkøb af Activision Blizzard for 69 mia. dollar at gøre.

Activision Blizzards seneste bud på Call of Duty-serien, Call of Duty: Vanguard, levede ikke op til selskabets salgsforventninger, da det vurderes, at spillet tabte terræn til forgængeren, det gratis Call of Duty: Warzone, fra 2020.

Aktien i spilproducenten stiger onsdag marginalt i formarkedet med 0,1 pct. til 81,33 dollar.

Astralis og HP forlænger samarbejdet  

SteelSeries annoncerer nyt partnerskab med dansk esportsorganisation 

Mere fra ITWatch

Mit.dk er et "udstillingsvindue" for Netcompany

Netcompanys visningsklient til Digital Post, Mit.dk, ”fylder meget lidt” i seneste regnskab. Tjenesten skal mere ses som ”et udstillingsvindue for resten af Europa”, lyder det fra Netcompanys direktør, André Rogaczewski.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs