ITWatch

Tre danske spil nomineret til IndieCade

IndieCade, spilbranchens svar på Sundance, har tre danske spil blandt de nominerede, når festivalen afholdes i slutningen af oktober.

Foto: Niila Games / PR

Danske computerspil er nomineret ved dette års IndieCade, der er den internationale festival for uafhængige computerspil. Populært går festivalen under øgenavnet "spilbranchens Sundance".

De tre danske nominerede er Figment 2: Creed Valley fra aalborgensiske Bedtime Digital Games, Stilstand fra københavnske Niila Games og Cai Cai Balão, et spil udviklet af studerende fra Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning.

"Tidligere har branchen herhjemme været mere båret frem af enkelte fyrtårne som IO Interactive eller Playdead, men det, vi ser nu, er, at feltet af danske spiludviklere, som formår at markere sig internationalt, både på kommercielle og kunstneriske vilkår, bliver bredere og bredere," forklarer spilkonsulent fra erhvervsklyngen Vision Denmark, Jesper Krogh Kristiansen.

De tre danske spiludgiver er oppe imod godt 50 andre spil fra hele verden. Glæden over at være en del af det ekslusive hold nominerede er da også til at få øje på blandt udviklerne.

"Det er vildt overvældende og vidunderligt at et lille spil som Stilstand få international anerkendelse - jeg er helt på røven over det! Som et lille håndtegnet følelses-indiespil kan man hurtigt drukne i et stort spilhav, men nomineringer som disse gør, at man synliggøres og når bredere ud. Det er en helt fantastisk mulighed," siger Ida Hartmann, Instruktør, Niila Games.

Stilstand er, som Ida Hartmann beskriver, en håndtegnet fortælling om angst, ensomhed og fortvivlelse, hvor spilleren styrer en tabt sjæl gennem et følelsesmæssigt landskab.

Stilstand har allerede vundet priserne "best emergent experience" ved Spilprisen 2021 og "most amazing game" ved A.MAZE 2021.

Derudover er spillet blevet nomineret til PLAY20, Hamburg Game Conference og Nordic Game Awards.

Kendt computerspil har sendt overskuddet i vejret hos spiludvikleren IO Interactive

Astralis vil styrke brand og fanbase med opkøb i USA

Kinesiske spilselskaber svækkes efter ny kritik fra Kinas regering

Mere fra ITWatch

Peter Colsted er ny formand hos Schultz

It-selskabet Schultz får ny bestyrelsesformand i skikkelse af den garvede tech-boss Peter Colsted. Han skal være med til at øge selskabets aftryk på både det offentlige og private marked, lyder det.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs