ITWatch

Gamestop vil muligvis udfordre Amazon og stiger 24 pct.

Butikskæden Gamestop skal fremover være en digital udfordrer til Amazon, hvis det står til storaktionær, og det fik tirsdag selskabets aktiekurs til at stige.

Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske butikskæde Gamestop med fokus på salg af computerspil ryger i vejret med knap 24 pct. tirsdag, da en stor investorer i koncernen ønsker at forvandle detailkæden til en udfordrer på nettet til Amazon.

Det er Ryan Cohen, manden bag internetsuccesen med varer til kæledyr, Chewy.com, som han solgte for 3 mia. dollar, der forsøger at overbevise ledelsen i Gamestop om en bredere satsning på onlinehandel, erfarer Bloomberg News fra en unavngiven kilde.

Cohen er efter et køb, som blev offentliggjort mandag, af 10 pct. af aktierne i spilkæden nu den største aktionær, og han har officielt meldt ud, via sit investeringsselskab RC Ventures, at han gerne vil involvere sig mere "for at skabe de bedste resultater til alle aktieejere".

Planen skal blandt andet handle om at udvide produktsortimentet og markedsføre det aggressivt over nettet, ligesom leveringen skal ske hurtigere end i dag.

Ideen mødes dog med skepsis. Kan Gamestop med en værdi på 700 mio. dollar mod Amazons 1500 mia. dollar virkelig udfordre mastodonten?

"Jeg har svært ved at se, hvordan Gamestop kan forandre sig til en troværdig konkurrent til Amazon. Der er mange selskaber med meget dybere lommer end Gamestop, som har haft meget svært ved at konkurrere mod Amazon, og endnu andre konkurrerer knap nok, eksempelvis Walmart," siger Anthony Chukumba, analytiker hos Loop Capital, til Bloomberg News.

I 10,83 dollar er Gamestops aktie dog i sit højeste siden marts 2019. Aktien er samtidig i plus med 77 pct. siden nytår, men især den seneste uges tid har der været rift om den. Fra forrige fredag til sidste fredag steg den 55,5 pct.

Gamestop straffes for skuffende kvartalstal

Landsdækkende spilkæde lukker

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger