ITWatch

Investorer: Gamingindustrien gemmer på stort potentiale – og farer

Den globale gamingindustri er i voldsom vækst, men risikoen for regulering betyder, at man skal være varsom med investeringer, lyder det fra erfaren investeringsstrateg.

/ritzau/AP/Mark Schiefelbein
Kinesiske Tencent har en stor markedsandel på gamingmarkedet, men selskabet måtte sidste år se sin værdi falde. Foto: /ritzau/AP/Mark Schiefelbein

Med en global vækst på 13 pct. i 2018 er gamingindustrien en branche i fremgang. Indtægterne lød på 903 mia. kr. sidste år ifølge markedsanalyseinstituttet Newzoo.

Det skriver Børsen.

Industrien rummer derfor et interessant potentiale for investorer, men de skal være varsomme, lyder det fra Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.

Han peger på, at flere af de tunge spillere i branchen fik klø på aktiemarkedet sidste år. Det skyldes ikke mindst, at den kinesiske stat gennem flere måneder afviste at godkende nye spil til at blive lanceret på det lokale marked af frygt for deres skadelig virkning.

"Problemet er, at aktierne måske var hypet for meget tidligere, og så rammer man ind i frygten for en regulering, og så trykker investorerne altså på salgsknapperne. Men der er så god indtjening i sektoren, at jeg stadig har en "neutral"-anbefaling på sektoren på trods af den politiske frygt," siger Lars Skovgaard Andersen til Børsen.

Han peger samtidig på sidste uges præsentation af Googles planer om et indtog i gamingverdenen som en positiv nyhed.

Google laver streamingtjeneste til computerspil

Dansk spiludvikler får millioninvestering fra svenskere

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger