ITWatch

Spilproducent udskyder lancering, nedjusterer og får hug

EA regner nu med at modtage ordrer for 5,20 mia. dollar i regnskabsåret mod førhen 5,55 mia. dollar.

EA står blandt andet bag det populære fodboldspil Fifa. | Foto: Martin Meissner/AP Photo/Scanpix Ritzau

Den amerikanske spilproducent Electronic Arts (EA) har onsdag udskudt lanceringen af spillet "Battlefield V" med fire uger, og på den baggrund nedjusterer koncernen samtidig sine forventninger til 2018/19-regnskabet.

Aktien falder på den baggrund med 8,4 pct. og ligger blandt de mest faldende i S&P 500-indekset.

EA regner nu med at modtage ordrer for 5,20 mia. dollar i regnskabsåret mod førhen 5,55 mia. dollar. En del af den nedjustering på samlet 350 mio. dollar skyldes dog negative valutakurseffekter på 115 mio. dollar.

"Vi opdaterer vores guidance til at afspejle den opdaterede lanceringsdato for Battlefield V, den løbende effekt af valutakurser og vores nuværende udsigter for vores mobile forretning," udtaler finansdirektør Blake Jorgensen i en meddelelse.

EA fastholder dog sine forventninger til det indeværende andet kvartal, men meldingen kommer i kølvandet af et skuffende første kvartal, som også sendte kursen sydpå med fald på 5,7 pct. to dage i træk, da den hidtidige guidance skuffede.

/ritzau/FINANS

Spiludvikler øger indtjeningen og overgår forventningerne

Samsung øger overskud med over 50 pct 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs