ITWatch

Waoo bliver hovedsponsor for e-sports event

I påsken skal gamere fra ind- og udland konkurrere i e-sport til Copenhagen Games, der netop har fået Waoo som ny hovedsponsor.

Foto: PR Copenhagen Games

Når Copenhagen Games løber af stablen i påsken, vil fiberselskabet Waoo, der er ejet af en række af energi- og fibernetselskaber, være hovedsponsor for e-sport-eventet.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Arrangementet bliver afholdt i Bella Center Copenhagen, og her vil 1.500 spillere fra mere end 25 lande underholde de op mod 10.000 publikummer, når der skal dystes i spil som CS:GO, CS:GO Ladies, Hearthstone, FIFA, Overwatch, League of Legends og PlayerUnknown’s Battlegrounds.

"E-sport har længe været et særligt fokusområde for os, og derfor er vi glade for at kunne støtte op om Copenhagen Games, som er et af de store, veletablerede danske events. Tilbage i 2016 var vi den første tv-distributør, der tilbød en e-sport-kanal, som hurtigt viste sig at være en kæmpe succes."

"Sidenhen er vi blevet sponsor for esport-holdet Tricked samt skabt Waoo CS:GO Liga og Waoo Ligaen. Så sent som for et par måneder siden tilføjede vi eksklusivt Pixel.tv, der har fokus på gaming og e-sport, som en del af vores tv-kanaludbud," udtaler Jørgen Stensgaard, der er administrerende direktør i Waoo, i pressemeddelelsen.

I meddelelsen skriver Waoo, at e-sport er blevet mere og mere udbredt, og der bliver afholdt flere langt flere events end tidligere.

Samtidig har e-sporten fået en del opmærksom i offentligheden, da blandt andet det danske CS GO-hold Astralis vandt det uofficielle VM i spillet. Danmark har også haft flere verdensmestre i fodboldspillet Fifa.

Derudover har danskerne også haft mulighed for at følge med i forskellige arrangementer i fjernsynet, hvor blandt andet TV2 Zulu og DR har sendt e-sport.

Og ifølge Jørgen Stensgaard passer fiberselskabet Waoo og e-sport rigtig godt sammen.

"Udover at vores kerneprodukt fiberbredbånd er det perfekte match til e-sporten med sin høje hastighed, stabilitet og lave latency, så er e-sport nu også et underholdningsunivers, som appellerer til og efterspørges af et større og bredere publikum. Derfor ser vi også, at denne sport er ved at udvikle sig til at blive et godt tv-produkt, der fanger fleres interesse. Og når vores kunder efterspørger et godt produkt, er vi glade for at kunne levere det," udtaler han.

Copenhagen Games afholdes i Bella Center Copenhagen fra onsdag 28. marts til lørdag 31. marts 2018, og den samlede præmiesum er 100.000 dollar.

Denne artikel er leveret af ITWatch' søstermedie EnergiWatch.

Elselskaber vil score kunder på TDC's hjemmebane 

Endnu et fiberprojekt kommer i jorden uden tilskud fra bredbåndspulje 

Mere fra ITWatch

Devoteam-boss udvider sin direktørpost

Devoteams Søren Nielsen overtager posten som øverste chef for selskabets management-forretning efter den nuværende partner stopper. Dermed får han et endnu større ansvarsområde under sig.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs