Finanstilsynet skal agere fødselshjælper for fintech
Finanstilsynet skal fremover afvige en smule fra sin gamle myndighedsrolle og i et nyt sats, som skal understøtte udviklingen af nye fintech-selskaber, blandt andet tilbyde rådgivning til spirende finansielle iværksættervirksomheder.
Det skriver Børsen.
Selv påpeger Finanstilsynet, med vicedirektør Thomas Brenøe i spidsen, at tilsynet i dets nye sats kommer til at være mere proaktive og en smule mere vejledende i deres fremgang.
"Vi kommer fra en almindelig myndighedsrolle, og nu skal vi mere ud og være til stede i fintech-miljøet. Det kan for eksempel være ved konferencer eller i kontorfællesskaber, hvor vi kan tage en mere uformel dialog," siger Thomas Brenøe.
Finantilsynets nye arbejdsområde falder ind under fem nye initiativer fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som præsenteres på Børsens bankkonference i København, og hvor der samlet er afsat seks mio. kr. til brug i initiativerne.
Et af initiativerne bliver en såkaldt sandkasse, kaldet FT Lab, hvor fintechselskaber kan teste nye digitale forretningsmodeller af, som man ellers ville afholde sig fra, da den regulatoriske usikkerhed er for stor.
Perlerække af danske it-navne i ny teknologi-investeringsfond