
Flere af de såkaldte bitcoin-miners - altså personer eller organisationer der med computere udvinder kryptovalutaen bitcoin via avancerede og energikrævende algoritmer - er begyndt at lukke ned, da den faldende bitcoin-kurs lægger pres på marginerne.
Det skriver Bloomberg News.
Graden for, hvor svært det er at udvinde bitcoin, faldt ifølge data fra btc.com med 4,3 pct., hvilket ifølge Bloomberg viser, at der nu er mindre computerkraft online til at udvinde bitcoin gennem de sidste to uger.
Prisen på bitcoin er gennem de seneste uger faldet støt, og onsdag koster en bitcoin lige under 30.000 dollar. Ved starten af året lå prisen omkring 47.000 dollar.
Samtidig er elpriserne steget voldsomt, og det kan have presset marginerne hos de bitcoin-miners med mere ineffektive computere, skriver Bloomberg.
Danske pensionskasser har været eksponeret under kryptonedtur
Kryptomarkedet har mistet over 4000 mia. kr. i værdi på en uge
Marked for kryptovalutar skrumper med millardbeløb på en dag