ITWatch

Paypal nedjusterer på grund af coronavirus

Coronavirus slår formentlig igennem i Paypals omsætning. Det er dog i mindre grad, venter betalingstjenesten.

Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix

Betalingstjenesten Paypal ser relativt afdæmpede effekter af virusudbruddet, der formentlig vil reducere omsætningsvæksten med omkring 1 procentpoint i dette kvartal.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

"En stærkere udvikling i dette kvartal indtil dags dato afbøder delvist denne 1 procentpoint store negative effekt," skriver Paypal.

Selskabet venter derfor nu en omsætning i første kvartal i den lave ende af 4,78-4,84 mia. dollar.

Den oprindelige prognose er fra den 29. januar.

Aktien i Paypal falder 2,7 pct. i formarkedet. Det er en anelse mere end det underliggende marked, symboliseret ved S&P 500-futuren, som falder 1,5 pct.

Paypal køber shopping-platform for 27 mia. kr.

Svensk fintech-virksomhed henter investering på knap 700 mio. kr.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger