ITWatch

Analyse: Politikernes tålmodighed med Betalingsservice opbrugt

Betalingsservice er blevet ramt af et nyt politisk indgreb. Det skal ses i lyset af den store udbredelse, som tjenesten for gentagne betalinger har fået. Spørgsmålet er, om der er lovgivet for tidligt, før de nye spillere har fået en reel chance.

Foto: Philip Davali//

I de seneste måneder har først hjælpeorganisationer og dernæst fagforeninger langet ud efter Betalingsservice, der er den altoverskyggende spiller på markedet for tilbagevendende betalinger.

Det er ikke, fordi organisationerne mener, at Betalingsservice er en dårlig løsning. Det er faktisk deres foretrukne løsning, som man selv har valgt trods nyere alternativer. Men prisen er højere end hos nyere konkurrenter, der prøver at udfordre status quo.

Hele miseren kulminerede torsdag middag med et politisk indgreb, der indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i fremtiden får bemyndigelse til at sætte ind, hvis priserne på servicen vurderes at være for høje.

Betalingsservice har ifølge et notat fra Erhvervsministeriet en næsten monopollignende situation på markedet, mens de nye spillere som Mobilepay Subscriptions, gentagne kortbetalinger og eventuelle udløbere af PSD2 endnu ikke har taget store nok dele af markedet.

Betalingsservice er med andre ord med længder den mest udbredte løsning indenfor tilbagevendende betalinger.

Sure organisationer

Som nævnt gik NGO’er og senest fagforeninger ind i debatten og harcelerede mod gebyret, der i mange år har stået fast på 4,32 kr. per faste overførsel.

Det førte til, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at udarbejde et notat, der bygger på flere år gamle tal.

I notatet fremgår, at Nets med over 90 pct. af danske husstande som kunder har en næsten monopollignende tilstand på det danske marked for tilbagevendende betalinger.

Prisen for brug af Betalingsservice har samtidig været nogenlunde stillestående i de seneste mange år, på trods af at antallet af transaktioner er vokset kraftigt, og der burde kunne høstes stordriftsfordele.

En opgave for Konkurrencestyrelsen

Som den seneste udløber i sagen præsenterede Simon Kollerup og flere af Folketingets andre ordførere torsdag en aftale, der skal sikre, at danskerne ikke betaler "urimeligt høje gebyrer" for vigtig finansiel infrastruktur.

Services "som Betalingsservice" med direkte debitering vil blive indlemmet under betalingsloven fra årsskiftet, hvor paragraf 122 kan diktere, hvorvidt et gebyr er urimeligt højt.

Derfor bliver det nu en opgave for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at slå ned på en eventuel uregelmæssighed i prissættelsen. Det skal ske, når der i sommeren 2020 bliver publiceret en rapport om markedet.

Virksomheder kan kræve ekstra

Selvom Betalingsservice, som navnet antyder, bruges til betalinger, har servicen ikke været reguleret under betalingsloven. Det er i stedet markedsføringsloven, der fastsætter rammerne.

Det betyder også, at distributører – virksomheder med abonnementsbetalinger som teleselskaber og fitness-centre – kan lægge en præmie oveni prisen. Her kan det koste 9-10 kr. at betale for sit abonnement. Det skyldes, at andelen over de 4,32 kr. går til selskabet selv.

Kan man lægge en femmer oveni abonnementsprisen, øger det naturligvis incitamentet for virksomheder til at fastholde Betalingsservice fremfor at vælge et af alternativerne.

Det vil dog være op til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at finde ud af, hvorvidt det fortsat vil være muligt.

Kan bremse udviklingen

Det politiske indgreb kommer ganske få dage efter de sidste betalingsstandarder fra EU-direktivet PSD2 er trådt i kraft. Målet med dette er eksplicit at liberalisere markedet, og fintech-virksomheden Nordic API Gateway, udløber af Spiir, har nævnt, at man vil ind på markedet for konto til kontobetalinger.

Derudover lancerede Mobilepay for få år siden Mobilepay Subscriptions, der endnu er ny i de flestes øjne, men dog vinder indpas.

Det rejser spørgsmålet, om man har lovgivet, før den frie konkurrence har fået lov at fungere. Erhvervsminister Simon Kollerup fremhæver i den forbindelse, at man efterhånden har ventet længe nok. Godt har det heller ikke været for Nets' og Betalingsservices sag, at sager om milliardbonusser til Nets-bosserne har taget avisforsider i de senere måneder.

Et andet element, der virker ind på konkurrencen, eller manglen på samme, er, hvorvidt brugerne har haft mulighed for at betale deres regninger gennem andre løsninger end Betalingsservice.

Eksempelvis giver boligselskaber og forsyningsselskaber sjældent mulighed for at betale med nogle af de alternative løsninger på markedet for gentagne betalinger. I stedet har man været tvunget til at betale med Betalingsservice.

Det kunne have presset priserne, hvis Betalingsservice i disse tilfælde havde fået større konkurrence. Men det har aftalen ikke nogen direkte indvirkning på. Med hård hånd er staten nu klar til at lægge et loft over gebyrerne i Betalingsservice og lignende tjenester.

At Betalingsservice er blevet solgt til Mastercard i en handel, som endnu venter at blive godkendt, synes heller ikke at spillet ind på overvejelserne fra politisk hold. Det vides endnu heller ikke, hvordan Mastercard forholder sig til, at selskabets nyindkøbte forretning pludselig ligger under for nye regler.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Staten får bedre mulighed for at gribe ind over for Betalingsservice

Nets-ledelsen går i flyverskjul om betalingsservice og milliardhandel

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger