ITWatch

Lunar Way lander banklicens

Den digitale bankapp Lunar Way får banklicens fra Finanstilsynet.

Foto: PR/Lunar Way

Den danske bankapp Lunar Way har sikret en banklicens fra Finanstilsynet.

Det meddeler fintech-selskabet i en pressemeddelelse.

"Lunar Way har hele vejen igennem været en seriøs udfordrer til den traditionelle finansielle scene, og det kommer til at fortsætte. Men for at kunne udfordre måden at tænke bank på, i det omfang, vi ønsker, skal vi kunne operere under samme vilkår som klassiske banker," siger Ken Villum Klausen, stifter og adm. direktør i Lunar Way, i meddelelsen.

"Banklicensen gør det muligt for os at træde ind på banen som en reel spiller. Og de resultater vi har skabt som tech-virksomhed er en rigtig god indikator på, hvad vi kan drive det til med en banklicens," fortsætter han.

Licensen skal bruges til at styrke tilstedeværelsen på de nordiske markeder markant og sikre, at Lunar Way selv ejer værdikæden, når det gælder om at udvikle produkter og udfordre sektoren, skriver selskabet.

Lunar Way har siden 2015 har været en iværksættervirksomhed, der tilbyder en bankapp baseret på finansiel teknologi. Tidligere på året lancerede selskabet renter på indestående på 4 pct.

Fintech-selskabet har knap 100 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Stockholm og snart også i Oslo. Lunar Ways bankapp bruges af mere end 100.000 danskere, svenskere og nordmænd, oplyser selskabet.

Nordisk chef hos amerikansk it-kæmpe: Her bliver den nye kampplads for finansteknologi

Fintech-selskab indgår samarbejde med Tryg Forsikring

Dansk fintech-selskab henter ny compliancechef i storbank

Startups får hug for ikke at være globale nok

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger