ITWatch

Simcorp lukker i højeste kurs nogensinde efter lettelse hos investorer

Onsdagens regnskab har Simcorp en stærk dag på børsen, så stærkt at selskabets aktie endte på det højeste lukkeniveau nogensinde.

PR/Simcorp
Foto: PR/Simcorp

Simcorp havde en forrygende onsdag efter præsentationen af sit regnskab for første kvartal, som blev kvitteret med en stigning til aktiekursen på 11,1 pct. til 676 kr.

Det var samtidig det højeste lukkeniveau nogensinde for Simcorp-aktien. Den hidtidige lukkerekord fandt sted 24. april i år, hvor aktien lukkede i 659,50 kr.

Onsdagens kursstigning betød samtidig, at softwareselskabets markedsværdi steg med omkring 2,8 mia. kr. til 27,4 mia. kr.

Regnskabet for første kvartal viste, at Simcorp havde en omsætning på 99,7 mio. euro og et driftsresultat (EBIT) på 26,4 mio. euro i perioden.

Begge poster var bedre, end analytikerne havde ventet forud for regnskabet. Ifølge medianestimater indsamlet af Simcorp blandt op til seks analytikere lød forventningen på en omsætning på 97,8 mio. euro og et EBIT-overskud på 24,9 mio. euro.

Samtidig fastholdt Simcorp forventningerne, og administrerende direktør Klaus Holse melder om en stærk ordrebog, som understøtter forventningerne.

"Simcorps topchef var ude med lidt tvetydige meldinger i et interview tidligere på ugen, som jeg tror skabte noget nervøsitet, og derfor skaber regnskabet ekstra lettelse, da man ser, at Simcorp er på sporet og har fået en god start på året," vurderer Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, over for Ritzau Finans.

For 2019 regner Simcorp fortsat med at præstere en omsætningsvækst på 8-13 pct. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 25,5-28,5 pct. Begge forventninger er målt i lokal valuta.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger