ITWatch

Advokater frikender tysk betalingsselskab for svindel

Advokatundersøgelse har ikke fundet beviser for svindel hos det tyske betalingsselskab Wirecard. (Opdateret 14.48)

Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyske Wirecard, der gør sig i digitale betalingsløsninger, stiger massivt på børsen i Frankfurt, efter at det er kommet frem, at en advokatundersøgelse ikke finder beviser for massiv svindel, der kunne påvirke selskabets regnskab for 2018.

Aktien stiger 16,2 pct. til 117,75 euro tirsdag eftermiddag.

Advokatfirmaet Rajah & Tann, som Wirecard selv har hyret til at gennemføre undersøgelsen, har ikke fundet beviser for svindel, der har massiv effekt på regnskabet, oplyser Wirecard.

Wirecard oplyser også, at det kriminelle ansvar ligger hos nogle få ansatte i Singapore, og at der ikke har været kriminelle handlinger fra hovedkvarteret i Tyskland, det skriver Bloomberg News.

I meddelelsen bekræfter selskabet forventningen til indtjeningen i indeværende år.

Advokatfirmaet har fundet mindre uregelmæssigheder og derfor er regnskabet udskudt til 25 april fra 4. april, således at disse forhold kan blive rettet til.

Det oplyses blandt andet, at der er fejlposteret 2,5 mio. euro på omsætningen i 2017, hvilket vil blive rettet i 2018-regnskabet. En aktiv på 3 mio. euro har også været fejlposteret, men også det vil blive rettet.

/ritzau/FINANS

Beskyldninger om fusk sender tysk betalingsgigant i knæ på børsen

Tysk finanstilsyn stopper short-salg af tech-aktie

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger