ITWatch

Navision-milliardær træder ind i Saxo Banks bestyrelse

En af de mange milliardærer efter Navision-salget er nyt medlem i Saxo Banks bestyrelse.

Foto: ESKESTAD MIK.jpg

Preben Damgaard træder ind i Saxo Banks bestyrelse. Det skriver han på Linkedin. Preben Damgaard er kendt for salget af Navision til Microsoft, der gjorde ham, hans bror Erik Damgaard samt resten af stifterkredsen til milliardærer.

Preben Damgaard har siden salget fortsat en aktiv karriere som bestyrelsesmand og investor med et hav af succesfulde exits bag sig.

Det er selskaber som Zyb, der gjorde den nuværende forskningsminister Tommy Ahlers velhavende, Endomondo, der blev solgt til Under Armor, Plenti, der blev solgt til TDC, Cirque, der ligeledes blev overtaget af TDC samt en stribe andre selskaber.

Saxo Bank er i store træk et it-selskab med egenudviklet platform til andel med blandt andet aktier. Saxo Bank har solgt sin privatbankaktiviteter fra, så selskabet i dag fremstår som et mere og mere rendyrket teknologibaseret fintech-selskab.

Saxo Bank er undervejs under et ejerskifte efter Lars Seier Christensen er på vej ud af selskabet og en kapitalfond har købt sig ind.

Copenhagen Fintech får millioner til at erobre verden

Nationalbanken: Plads til forbedring i finanssektorens cyberindsats

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger