ITWatch

Dansk fintechselskab vil sikre persondata: Går nu efter det amerikanske marked

Et dansk fintechselskab vil sætte sig på markedet for sikring af persondata og bekæmpelse af hvidvask. Selskabet har netop fornyet et samarbejde med Nordea og sætter nu sigtet ind på USA.

Foto: /ritzau/Lærke Posselt

Fintechselskabet Newbanking vil gennem en identitetsplatform bekæmpe hvidvaskning af penge og forebygge misbrug af persondata. Selskabet har fornyet sit samarbejde med den nordiske bank Nordea og skal de næste tre måneder gennemgå et forløb i USA sponsoreret af blandt andre Bank of America og Wells Fargo.

Det skriver Børsen.

"I teorien kan vores digitale identitetsplatform forhindre den næste dataskandale hos Facebook eller hvidvaskningsskandale hos Danske Bank," fortæller Newbankings adm. direktør Christian Visti Larsen, til Børsen.

Han understreger, at turen til USA blandt andet skal bruges til at sikre nye investorer, idet selskabet har et mål om at rejse 25-30 mio. kr. i kapital bare i år og hæve antallet af medarbejdere fra otte til 35-50 i løbet af de næste to år.

Selskabets platform fungerer i princippet ved at brugeren gemmer sine data såsom pas og Nemid, hvorefter man giver banken tilladelse til at tilgå disse informationer. På den måde kan banken så validere kundens identitet, når derer behov for det, mens kunden kun behøver udføre øvelsen én gang, hvilket sparer både tid og ressourcer.

Fintech-iværksættere vil bremse hvidvask

Fintech-iværksættere vil bremse hvidvask 

Advokatfirma indgår samarbejde med Copenhagen Fintech 

Nordea udnævner ny it-chef 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs