ITWatch

Globale fintechinvesteringer bremser op

Ifølge konsulenthuset KPMG landede de samlede investeringer i fintechvirksomheder nogenlunde på samme niveau i 2017 som året før. Det skriver mediet finextra.com

De globale investeringer i finansteknologiske virksomheder (fintech) udgjorde i 2017 cirka 31 mia. dollars (cirka 187 mia. kr.), og det svarer nogenlunde til niveauet året før.

Det konkluderer en ny rapport fra konsulenthuset KPMG, skriver mediet finextra.com. Dermed har der ikke været vækst i fintechinvesteringer på globalt plan siden 2015, der ifølge KPMG var det år, hvor investeringerne i industrien boomede.

Sidste år vurderede KPMG ellers, at blandt andet EU-direktivet PSD2, som åbner betalingsmarkedet op for nye spillere, ville være en drivkraft i forhold til at skabe grobund for nye fintechvirksomheder, men det har altså endnu ikke været tilfældet.

Selvom investeringerne i fintech overordnet set var status quo sidste år, så steg investeringerne i insurtech (teknologifirmaer inden for forsikring) samt i databaseteknologien blockchain til rekordniveauer, skriver finextra.com.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.

Ny chef i KMD ser store muligheder i nordisk fintech 

Investor kaster millioner i dansk fintech-selskab 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs