ITWatch

Atea kigger bredt i jagten på ny enterprise-direktør

Afløseren for Kathrine Forsberg kan sagtens blive fundet uden for Atea, siger koncernchef Steinar Sønsteby. Han vil gennemføre en åben proces i jagten på en ny enterprise-direktør i Danmark.

Foto: Niels Hougaard/ERH

Med Kathrine Forsbergs permanente forfremmelse til adm. direktør i Atea Danmark skal it-selskabet på jagt efter en ny enterprise-direktør. Og den person kan sagtens komme uden for organisationen, siger koncernchef Steinar Sønsteby til Computerworld.

"Vi har bestemt os for at køre en helt åben proces. Det betyder, at vi vil kigge på både eksterne og interne kandidater. Vi ønsker at byde eksterne kandidater velkommen, derfor begynder processen først nu," fortæller han til mediet.

Kathrine Forsberg har overtaget posten som topchef fra Morten Felding, der blev fyret i slutningen af januar. Hun er på en bunden opgave med at få vendt selskabets resultater og har ikke lang tid. Allerede efter sommer skal det gerne slå igennem i indtjeningen og omsætningen, at man har skiftet adm. direktør og samtidig reduceret antallet af ansatte med 67, har Steinar Sønsteby påpeget overfor ITWatch.

"Hun skal fortsætte udviklingen af den danske forretning. Øge lønsomheden og øge omsætningen. Hun er lige trådt til, men vi forventer, at i løbet af 2020 så har vi forandringer i selskabet," sagde han tidligere tirsdag.

Koncernchef forventer hurtige resultater af nyudnævnt dansk direktør

Atea udpeger ny dansk direktør

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger