ITWatch

Brummende servere skal snart levere varme til viborgensere

Overskudsvarme fra Apples datacenter kan ifølge Viborg-borgmester hjælpe med at fortrænge naturgas.

Foto: PR

Overskudsvarme fra brummende servere i Apples datacenter bliver snart en del af fjernvarmen i Viborg Kommune.

Borgmester Ulrik Wilbek (V) forventer, at datacenteret lidt uden for Viborg vil være klar til at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet i 2024.

”Apple er gået i gang med en udvidelse, som betyder, at de får overskudsvarme, som kan føres over i fjernvarmenettet. Det kan være med til at fortrænge naturgas, som vi om få år skal være helt fri af,” siger borgmesteren.

Dansk Industri har fået lavet en undersøgelse, der viser et stort potentiale i virksomheders overskudsvarme.

Ifølge konsulenthuset Rambøll, der har lavet rapporten, kan overskudsvarme på landsplan bruges til at opvarme 100.000 husstande.

I Viborg har det længe været på tegnebrættet, at overskudsvarmen fra serverne i datacentret skulle overføres til fjernvarmenettet.

Da datacentret i 2015 blev annonceret, glædede daværende borgmester Torsten Nielsen (K) sig over, at Apple ville designe centreret til at indsamle overskydende varme og sende det videre ud i det lokale varmesystem.

Men forskellige benspænd har ifølge den nuværende borgmester forsinket en realisering af planen.

Det skyldes blandt andet, at overskudsvarmen indtil årsskiftet har været belagt med en afgift.

Men nu ligger vejen ifølge borgmesteren åben for realisering af den oprindelige tanke.

”Det er noget, Apple investerer i og gør for Viborgs borgere. Så der er som udgangspunkt tale om gratis varme,” siger borgmesteren.

Det vil også betyde lavere varmepriser, forventer han.

”Vi har i Viborg ligget højt på varmeprisen, også derfor er det her fantastisk for os,” siger han.

Regeringen præsenterede for nyligt en plan, der skal udfase brugen af naturgas i danske hjem. Det betyder, at omkring 400.000 husstande skal finde sig en anden form for opvarmning.

Medie: Microsoft køber grund til datacenter på Sjælland

Google investerer milliader i nye kontorer og datacentre

Norsk datacenterkæmpe spår gyldne tider for danske datacentre

Mere fra ITWatch

TDC Net sejler skuden med rolig hånd

Det blev et kvartal med stabil fremgang for infrastrukturselskabet TDC Net. Omsætningen steg en anelse, men driften blev forbedret og selskabet effektiviserer sig gennem energikrisen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs