
Den danske datacenterleverandør Fuzion bevæger sig nu ind på markedet i det østlige Danmark. Det sker, når selskabet efter planen slår dørene op for et datacenter i København til næste år.
"Der har været en klar efterspørgsel fra vores kunder, efter vores datacenterservices i Østdanmark, særligt i København. Derfor er vi rigtig glade for nu at kunne fortælle, at vores femte datacenter er lagt i pipelinen, og at det får en helt central placering i København," udtaler Ole Thingstrup, der er ansvarlig for salg og forretningsudvikling i Fuzion, i en pressemeddelelse.
Selskabet har hidtil kun været tilstede i Jylland, hvor Fuzion i dag har datacentre i Skanderborg, Aarhus, Randers og Viby J.
Fuzion oplyser, at det allerede er i gang med at se på mulige byggegrunde for fremtidige udvidelser af kapaciteten herhjemme.
Cyrusone solgt for 15 milliarder dollar
Datacenter-selskab på vej mod salg til mere end 10 mia. dollar