Nordiske topchef frygter ikke digitaliseringen

De kommende års digitale forandringer skal ses som muligheder og ikke nødvendigvis udfordringer. Det lader til at være tendensen hos de nordiske topchefer, mens deres kolleger på globalt plan i langt mindre grad er omstillingsparate.
Foto: PR
Foto: PR

I en ny analyse fra rådgivningsvirksomheden KMPG, kaldet "Disprupt and Grow", har man adspurgt 1261 topchefer fra virksomheder over hele verden, heraf 51 nordiske topchefer, om, hvordan de ser digitaliseringen påvirke deres virksomhed. Mens der på globalt plan er nervøsitet og bekymring at spore, så adskiller de nordiske svar sig ved at være mere positive og se digitaliseringen som en chance for at skubbe virksomheden i en ny retning.

Det skriver Berlingske Business.

Digitaliseringen har allerede kostet flere prominente virksomheder som Blockbuster og Kodak livet, mens Uber visse steder har vendt op og ned på taxabranchen og et tidligere verdensdominerende selskab som Nokia er efterhånden reduceret til en note i den globale teleindustri.

I undersøgelsen peges der dog på, at især nordiske selskaber har en god chance for at ride digitaliseringsstormen af, da man er mere omstillingsparate og i højere grad byder de digitale muligheder velkommen.

"De nordiske topchefer ser digitaliseringen som en mulighed mere end som en trussel. De er på mange måder bevidste om alvoren i digitaliseringen, og de er klar til at være innovative inden for nye områder," siger Morten Mønster, partner i KPMG og en af forfatterne til undersøgelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også