ITWatch

Softwarekæmpen Oracle faldt trods godkendte kvartalstal

Oracles aktiekurs falder efter fremlæggelsen af regnskabstal.

Foto: Tom Brenner/REUTERS / X06967

Aktien i Oracle, som gør sig inden for it-styresystemer til virksomheder, faldt i onsdagens eftermarked med 5,4 pct., selv om tallene for selskabets forskudte tredje kvartal egentlig er godkendte.

Oracle oplevede i perioden en stigning i omsætningen på 3,0 pct. til 10,09 mia. dollar mod ventede 10,07 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 1,16 dollar, sammenlignet med 0,97 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,11 dollar, ifølge Bloomberg News.

Dermed toppede Oracle selv den mest optimistiske analytikers bud på bundlinje på 1,13 dollar per aktie.

"Vi fortsatte med at udbygge vores enorme føring i markedet for ERP," siger Safra Catz, topchef i Oracle i regnskabet.

"Oracles meget hurtigt voksende meget profitable mange-milliard ERP-forretning hjalp til med at drive abonnementsindtægterne op med 5 pct. og driftsindtjeningen med 10 pct. i kvartalet."

Aktien falder på trods af, at bestyrelsen i Oracle har valgt at hæve koncernens mulige tilbagekøb af egne aktier til 20 mia. dollar mod tidligere 15 mia. dollar, og samtidig løftes udbyttet på kvartalsbasis med 33 pct. til 32 cent per aktie.

/ritzau/FINANS

C2IT er klar til at indfri vækstambitioner efter omfattende omstrukturering 

It-selskab forventer vækst på 40 pct. i 2021 

 

Mere fra ITWatch

TDC: Lavprisprodukter har medvind

Midt i alle omvæltningerne i TDC-koncernen, lancerede selskabet sidste år lavprisselskabet Eesy og streamingproduktet YouTV. Foreløbig er der ikke tegn på kannibalisering af egne produkter, siger CFO.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs