
Det tyskstiftede it-selskab T-Systems lancerer ny global forretningsstrategi med øget fokus på cloud-området. Det oplyser selskabet i en meddelelse til ITWatch.
T-Systems har valgt at kalde strategien for "Cloud First" og vil, som navnet antyder, fokusere tungt på cloudbaserede teknologier og services i fremtiden.
I forbindelse med det nye forretningsfokus relancerer selskabet sit strategiske samarbejde med virksomheder som AWS, Microsoft samt Google og investerer et trecifret euro-millionbeløb i uddannelse og opskalering af T-Systems egen private cloud-løsning: Open Telekom Cloud.
Ifølge Lars Bjørn Falkenberg, VP og Head of Client Management i T-Systems i Nordeuropa, har coronapandemien fremskyndet efterspørgslen på cloud-omstillingen blandt virksomheder, hvilket er grundlaget for den nye strategi.
"Vi oplever en stor efterspørgsel på digitale roadmaps til cloud migrering hos vores kunder, både for så vidt angår infrastruktur og applikationer. Senest er interessen for migrering af blandt større SAP-systemer til public cloud også vokset," siger han i en skriftlig kommentar til ITWatch.
T-Systems beskæftiger 3000 cloud-arkitekter og planlægger at ansætte yderligere 5000 medarbejdere inden for dette område i fremtiden.
Følg serien "Vejen til cloud" her
I år bliver danske IBM splittet i to – og topchefens rolle er ukendt