ITWatch

Startup rejser millioner fra blandt andre Vækstfonden

Tech-startup rejser sammenlagt 17 millioner kroner fra en række fonde. Selskabet er under et år gammelt og får blandt andet Vækstfonden ombord som investor.

Nico Blier-Silvestri og Daniel Bowen, stiftere af Platypus. | Foto: PR

Tech-startupselskabet Platypus har rejst sammenlagt 17 millioner kroner fra en række fonde.

Investeringsrunden er sammensat af fonde som Inventure, Mustard Seed Maze, Preseed ventures, Vækstfonden samt blandt andet David Helgasson, der er stifter af gamingselskabet Unity Technologies.

Platypus udarbejder løsninger til HR-afdelinger og blev stiftet sidste år. Blandt andet til at sørge for at sikre, at virksomheder ansætter de rette.

"De gennemsnitlige omkostninger ved udskiftning af medarbejdere er estimeret til 50.000 dollars, eller helt op til 200 pct. af medarbejderens grundløn for højt specialiseret arbejdskraft. Det er en af de helt centrale udfordringer for mange virksomheder i dag," siger direktør for i Platypus, Nico Blier-Silvestri.

Han har 15 års erfaring fra HR-stillinger i virksomheder som Revolut, Unity, Trustpilot og Peakon, skriver selskabet i en meddelelse.

"Markedet er tydeligvis klar til nye innovative løsninger, der kan give svar på dette essentielle problem,”siger en af investorerne Linus Dahg fra den nordiske venturefond Inventure.

Hos Vækstfonden ser man også selskabet som et af de, der har fat i den rette ende i markedet netop nu.

"Platypus’ ambition om at give selskabsledelse og medarbejdere et gensidigt redskab til at måle og opbygge selskabets kultur er ambitiøs og af meget høj værdi. Samtidig er behovet mere relevant med den øgede digitalisering, brug af fjernarbejdspladser og nu coronakrise,” siger Jesper Hart-Hansen, Investment Manager i Vækstfondens afdeling for direkte investeringer VF Venture.

To tech-iværksættere vil estimere sig til landbrugssucces 

Startup-selskab lander millioninvestering 

 

Mere fra ITWatch

Børsnoteret it-selskab åbner udviklingshub i København

Nyt kontor i København skal huse 40 nye ansatte, der skal være med til at booste de internationale planer for Patientsky. It-selskabet, der er børsnoteret i Norge, vil med ny strategi vende udviklingen, der har sendt aktiekursen i bund.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs