ITWatch

Apple opgiver irske datacenterplaner

Den amerikanske teknologivirksomhed Apple har efter tre års kamp mod to irske aktivister opgivet deres irske datacenterinvestering til en værdi af 6,3 mia. kr. Det er endnu uvist, om det får betydning for selskabets danske datacenterplaner.

På denne mark er Apple ved at opføre et stort datacenter i Foulum ved Viborg. | Foto: /ritzau/Ernst van Norde

Apple opgiver nu endegyldigt planerne for selskabets datacenter ved den irske provinsby Athenry. Projektet, der har en værdi af 6,3 mia. kr., er gennem de seneste tre år blevet forhalet på baggrund af protester fra to irske miljøaktivister, som altså nu er lykkedes med at blokere godkendelsen af byggeplanerne.

Det skriver Børsen.

Hvorvidt de aflyste, irske planer betyder, at selskabet nu skal finde en anden lokation til et europæisk datacenter er for tidligt at spekulere i, lyder det i et skriftligt svar fra Apple til Børsen. Det understreges samtidig, at man endnu ikke kan kommentere på, hvorvidt det vil få betydning for Apples igangværende datacenterprojekter i Viborg og Aabenraa.

"Det eneste, vi kan bekræfte på nuværende tidspunkt, er, at vi er ude af stand til at fortsætte i Athenry. Som du ved, har vi allerede annonceret, at vi bygger to datacentre i Danmark," skriver Apple til Børsen.

Det var forventet, at det irske projekt ville resultere i 300 midlertidige job i den irske byggebranche, mens der efter datacentrets færdiggørelse ville være omtrent 50 permanente job forbundet med driften.

Datacentre hilser energiudspil velkomment 

Greenpeace: Datacentre undergraver regeringens klimamål 

Apple og Google presser Danmarks grønne omstilling 

Kinesiske tech-firmaer buldrer frem – og vi aner ikke, hvad der vil ramme os 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs