ITWatch

Alibaba opgraderer Hongkong-notering for at bejle til fastlandet

Kinesiske Alibaba vil søge notering på Hong Kong Stock Exchange for at muliggøre fastlandsinvestorernes adgang til aktierne i koncernen.

Foto: Tingshu Wang/File Photo

Den kinesiske e-handelsgigant Alibaba Group Holding vil søge primær notering på Hong Kong Stock Exchange, og derigennem bane vejen for fastlandsinvestorernes adgang til koncernens aktier. Det skriver Nikkei Asia tirsdag.

Alibaba forventer, at børsnoteringen vil være på plads ved udgangen af året, hvor det vil have primære børsnoteringer i Hongkong og New York.

Opgraderingen af Alibabas børsstatus vil kvalificere selskabet til optagelse i Hong Kongs Stock Connect-ordningen med Shanghai- og Shenzhen-børserne, hvor kinesiske fastlandsinvestorer kan handle Hongkong-noterede aktier.

Ifølge Alibaba Groups bestyrelsesformand og topchef, Daniel Zhang, er tiltaget rettet mod at ”fremme en bredere og mere diversificeret investorbase til at få del i Alibabas vækst og fremtid, især fra Kina og andre markeder i Asien”.

Alibaba gennemførte en sekundær børsnotering i Hongkong i november 2019 efter at være have været noteret i New York siden 2014, hvor børsnoteringen på 25 mia. dollar var den største børsnotering nogensinde.

Men selskabets aktier har mistet næsten halvdelen af deres værdi, både på grund hårdere konkurrence og efter at have ligget under for Beijings omfattende lovgivningsmæssige nedslag på de gigantiske kinesiske teknologivirksomheder.

Alibaba er for tiden den største sekundære notering i Hongkong og trækket var til en vis grad forventet på baggrund af strammere kontrol fra de amerikanske myndigheder.

”Jeg tror, at det her skridt er motiveret af politiske overvejelser. I betragtning af de nuværende politiske spændinger mellem Kina og USA er risikoen for at blive afnoteret i USA ret høj,” siger investeringsforvalter Mike Leung fra Wocom Securities i Hongkong.

Sidste år ændrede Hongkong-børsen reglerne om dobbelt primær og sekundær notering for at tiltrække en bredere vifte af virksomheder, der allerede er noteret i udlandet.

Hong Kong Stock Exchange sigter mod at øge antallet af børsnoteringer i år efter et fald i nynoteringerne i 2021. De ændrede regler har fået koncerner som den Tencent-støttede online ejendomsplatform KE Holdings, fintech-platformen Oneconnect Financial Technology og detailhandleren Miniso Group til at blive dobbeltnoterede, mens videoplatformen Bilibili ventes at konvertere den sekundære noteringsstatus i Hongkong til en dobbelt primær notering i efteråret.

Alibaba-aktien stiger knap 6 pct. i morgenens handel i Hongkong.

Alibaba-chefer til samtale med kinesisk politi efter enormt datatyveri

Teknologiaktier i Hongkong flyvende i håb om mindre regulering

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs