ITWatch

Google strammer greb om misinformation og politiske annoncer op til svensk valg

Techkoncernen skærper regler for målretning af politiske reklamer og indsætter et valghold med ekspertise i blandt andet mis- og desinformation op til det svenske valg i september.

Foto: Mohssen Assanimoghaddam/AP/Ritzau Scanpix

Der bliver gjort en ekstra indsats fra Google ved det kommende svenske parlamentsvalg i håb om at minimere mængden af mis- og desinformation på digitale platforme og anden ydre påvirkning af den politiske proces. Det skriver Dagens Media ifølge Journalisten.

Google indsætter et valghold af internationale eksperter og lokale Google-ansatte til at føre skærpet opsyn med aktiviteten og tilbyder støtte til svenske mediehuse, som bl.a. kan få hjælp til at øge sikkerheden mod såkaldte DDos-angreb, skriver Journalisten. Samtidig strammer techkoncernen reglerne for politiske reklamer, som poltikere fremover skal registrere sig for at købe og kun må målrette via aldersgruppe, køn og postnummer.

Protestbrev fra faktatjekkere

Store techkoncerner som Google, der råder over en markant andel af informationsudvekslingen på nettet med videoplatformen Youtube samt en stor del af det globale, digitale annoncemarked, er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at modgå bl.a. deling af falske nyheder.

Kritikken af techkæmper som Google og Facebook blev særligt udbredt efter det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor der var beskyldninger om både udenlandsk statslig indblanding fra russiske trolde i den politiske debat på sociale medier samt i relation til Cambridge Analytica-skandalen.

For nylig sendte en gruppe af 80 underskrivere, der omfatter alt fra faktatjek-organisationer til medier, fra 40 lande et offentligt brev, der retter skarp kritik mod Youtubes indsats mod misinformation på platformen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Google Analytics er ifølge østrigsk datatilsyn ulovligt

Mor til terrordræbt kvinde politianmelder techgiganter

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs