Læs hele historien om kriseramte Conferize

Siden it-selskabet Conferize blev startet for ti år siden, har selskabet levet en turbulent tilværelse.
ITWatch er over tre kapitler dykket ned i hele historien om it-selskabet.
Fortællingen byder både på kendte erhvervsfolk, en håbefuld børsnotering, knas i ledelsen, en pludselig nedlukning, dyre milliontab og en genoplivning i sidste sekund.
I første kapitel møder vi Lars Kolind, som tidligere var hovedinvestor og bestyrelsesformand i Conferize, der blev børsnoteret i 2017. Her fortæller han blandt andet om, hvordan både ledelsen og bestyrelsen efter hans mening var fejlcastet.
I andet kapitel bliver Conferize ramt af coronakrisen, der i sidste ende betyder, at selskabet lukker og slukker i efteråret 2020, og aktionærerne med Lars Kolind i spidsen står med et stort milliontab. Også menige investorer har postet penge i selskabet og i andet kapitel fortæller fysioterapeuten Jesper Hansen, hvorfor han ligesom mange andre troede på Conferize.
I tredje og sidste kapitel gælder det fremtiden for Conferize. For selskabet bliver nemlig reddet på målstregen, da et konsortium 10. november 2020 meddeler, at det vil købe en del af aktierne og videreføre selskabet. I dette kapitel fortæller Conferizes formand og nye direktør, hvordan fremtiden ser ud for virksomheden med den turbulente fortid.
Coronakrisen gav Conferize dødsstødet: "Det var simpelthen bare bad luck"
"Conferize var en af dem som jeg slet ikke havde forestillet mig ville fejle"
Conferize forsøger igen efter et "bumpy ride" – ny boss skal vende udviklingen