
Legaltech-firmaet Legal Desk vil vokse gennem de mere standardiserede opgaver som udarbejdelse af testamenter og oprettelse af en virksomhed og ser sig selv som en konkurrent til de små advokatkontorer, skriver Børsen.
Ifølge medstifter Simon Eklund er Legal Desk, der arbejder med dokumenthåndtering og automatiske formularer, interesseret i områder med stor volumen, som kan skaleres.
"Enten passer du ind i vores automatiserede model, eller også henviser vi dig til en traditionel adokat," siger han til Børsen og tilføjer, at selskabet aldrig kan få enestående sager til at hænge sammen økonomisk og derfor overlader dem til de tradationelle advokater.
Legal Desk blev stiftet af Simon Eklund og Anders Lyager Kaae for fire år siden. De havde en fortid som advokater i henholdsvis Kromann Reumert og Bech-Bruun og står nu i spidsen for et selskab med 15 ansatte.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AdvokatWatch.)
Karnov Group udnævner ny topchef
Legaltech-virksomhed henter ny marketingchef med startup-erfaring