ITWatch

Facebook satser på Storbritannien og vil ansætte 1000 nye medarbejdere

Facebook har store planer i Storbritannien, hvor man satser på at skade det største udviklingscenter udenfor USA.

Foto: Toby Melville/REUTERS / X90004

Facebook sætter turbo på tilstedeværelsen i London og kommer i år til at ansætte 1000 her. Det kommer til at blive det største udviklingscenter udenfor USA, skriver Reuters.

Over halvdelen af de medarbejdere kommer til at være inden for teknologi med blandt andet udvikling af data og software. Det fortæller Nicola Mendelsohn, der er direktør for Facebook i Europa, Mellemøsten og Afrika.

"Johnsons regering (premierminister Boris Johnson, red.) har været meget tydelig i forhold til, hvordan forholdene bliver efter brexit, og derfor fortsætter vi med at investere her i London," siger hun til Reuters.

Boris Johnson kalder Facebooks vokseværk for "gode nyheder":

"Vi har forpligtet os til at gøre Storbritannien til det sikreste sted på jorden at være online, samtidig med at vi vil være et af de bedste steder for teknologibaserede selskaber at have base," siger han.

Når de 1000 nye facebook'ere er ansat, vil der være mere end 4000 ansatte hos Facebook i Storbritannien.

Facebook: Politikere skal sætte rammer for politisk annoncering

Facebook lukker danske debattørers profiler

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger